CHRISTIAN DITLEV Reventlow

  Notater:

Min 5x tipoldefar.

I 1700 indgik han ægteskab med Benedicte Margaretha Brockdorf, enke efter Jørgen Skeel til Gammel Estrup, en af landets rigeste godsejere. Med hende fik han ikke alene en betydelig formue, men tydeligt nok også >kam til sit hår<, da hun nok var mere begavet og energisk end just elskværdig. Men hun var ingen dårlig hustru. Hun fulgte sin mand på felttoget i Skåne og plejede ham trofast under hans sygdom. Også stamhusene Frisenvold og Krænkerup samt godserne Bothkamp, Rosenlund og Nørgård kom gennem hende i Christian Ditlev Reventlows hænder.

Som søn af storkansleren var Christian Ditlev Reventlow nært knyttet til hoffet. Christian V (1646(1670-1699)) havde stået fadder til ham og trolovet ham med datteren Anna Christine Gyldenløve,der imidlertid døde som ganske ung. Til den jævnaldrende Frederik IV (1671(1699-1730)) stod han i et personligt forhold, men hans kritiske holdning til kongen p.g.a. dennes forbindelse med søsteren Anna Sophie vanskeliggjorde samarbejdet (viet til venstre hånd 1712, 1721 dronning)

Imidlertid var det som officer og i nogen grad som diplomat han kom til at gøre sin indsats i kongens tjeneste, men forholdet er gennem hele den militære og diplomatiske karriere præget af hans kritiske holdning til kongens forbindelse med Anna Sophie og til kongen i almindelighed.

Han var Officer og Diplomat, stod baade i dansk og fremmed Tjeneste og anvendtes derfor til mange forskellige Hverv i de urolige Aar, der indledede det attende Aarhundrede.
I den spanske Arvefølgekrig blev han General i den kejserlige Hær under Prins Eugen, der satte stor Pris paa ham, men ved Danmarks fornyede Krig med Sverrig vendte han hjem, og det betroedes ham at føre Felttoget i Skaane i 1709, hvor hans Ledelse dog ikke førte til noget heldigt Resultat, selv om han ikke kan bebyrdes med det hele Ansvar for Nederlaget.

Et stort Arbejde udrettede han derimod, da han 1713 blev overpræsident i det af Stenbock afbrændte Altona. som det blev ham overdraget at bringe paa Fode, efter at Magnus Stenbock med barbarisk Grusomhed havde ladet den afbrænde, da han efter Slaget ved Gadebusch rykkede ind i Holsten. Her viste Christian Ditlev Reventlow sine evner som handlekraftig og klarsynet administrator med næsten diktatorisk myndighed. På forholdsvis kort tid fik han byen genrejst smukkere og mere regelmæssigt end forhen. Men baggrunden for kongens udnævnelse af ham var nok lige så meget ønsket om at fjerne Reventlow fra hoffet på grund af hans modvilje mod Frederik IV s forbindelse med søsteren, Anna Sophie.

Efter Kbh.s brand 1728 var han den første der fremkom med ideer om genopbygningen og maj 1729 blev han overdirektør for bygningskommissionen. Her kæmpede han energisk mod inkompetence og slendrian i bystyre og centraladministration og blev grundigt upopulær, men ved tronskiftet 1730 fik han sin afsked og mistede tillige stillingen som overjægermester. Han synes dog ikke at være forment adgang til hoffet.

Christian Ditlev Reventlow. var meget velhavende og en af landets største godsejere med besiddelser i hertugdømmerne og kongeriget. På Lolland oprettede han grevskabet Christiansborg. Reventlow lagde desuden grunden til det senere grevskab Hardenberg. -
Selv om han sjældent boede på Sandbjerg , varetog han sine bønders interesser.

C. D. R. var en kundskabsrig Mand, en ulastelig Karakter, aaben og frimodig, en særdeles vindende Personlighed, udadtil og indadtil en tro Tjener for sit Land. Hans Hustru var en begavet, myndig og virksom Dame, der øvede betydelig, men mindre heldig Indflydelse paa ham.
(Uddrag fra Dansk Biografisk Leksikon) Christian Ditlev Reventlow

  Dødsnotater:

Radsted kirkebog findes først fra 1799, i Tølløse kirkebog er kun begravelser indført.

  Begivenheder i hans liv:

• Uddannelse. ¹ Efter et kort studium ved Kbh.s universitet sendtes han til udlandet for at søge uddannelse navnlig i Frankrig og England.

• Erhverv, 1690. ¹ afløste sin far som amtmand i Haderslev og landråd i hertugdømmerne

• -, 1699. ¹ sin fars efterfølger i den meget indbringende stilling som overjægermester, tilsynsførende med landets, navnlig statens, skove og jagtvæsen, og viste disse anliggender megen Interesse

• -, 1707. ¹ udnævntes til general af infanteriet, den højeste grad, Frederik IV. tildelte nogen. Hermed var hans mangeårige, afvekslende, udenlandske krigerfærd afsluttet, og han overtog gerningen som højstkommanderende over den hjemmeværende hær

• Børn. ² Frederik Ludvig, Conrad (død ung), Conrad Detlev, Anna Margrethe Christiance, Cai Bertram, Cai Bertram, Dorothea, Christian Detlev, Christine Armgard, Sophie Hedevig (død ung) og Christopher

• Besiddelse, 1722. ³ forlenet med baroniet Brahe-Trolleborg på Fyn

• Besiddelse, 1728. ⁴ Tølløse Slot, også kaldet Tølløsegård i Holbæk amt

• Besiddelse, 1729. ³ forlenet med grevskabet Christianssæde på Lolland

• Skifte. ³ Boet opføres som følger. Grevskabet Reventlow med palæet i København og Baroniet Brahe-Trolleborg, som forud tilfaldt den ældste søn og derfor ikke kom til deling, grevskabet Christiansborg [Christianssæde] med Taastrup anslået til 400 000 Rdl, Pederstrup 34 000 Rdl og Lungholm 80 000 Rdl, de jyske Godser 70 000 Rdl, Krenkerup 40 000 Rdl., Tølløse 60 000 Rdl. Sehested 76 000 Rdl. Huse i Altona 10 000 Rdl, Juveler, Pretiosa og indbo 80 000 Rdl, de Goverske penge 100 000 Rdl., rede penge og breve 40 000 Rdl., andre revenuer af Godserne 10 000 rdl., uvisse provenuer af den Løvendalske proces 50 000 Rdl., den plönske medgift og udstyrsummen 116 000 Rdl, Ialt 86 4 000Rdl., Hvoraf afgik passiver på 112 000 Rdl., således at der til deling blev tilbage 744. 000 Rdl., Sønnerne fik dobbelte portioner.

• Linje. ³ Den danske grevelige linje af 1673

• Regenter i hans tid. Christian 5. (1670-1699) - Frederik 4. (1699-1730) - Christian 6. (1730-1746)

CHRISTIAN gift med BENEDICTE MARGRETHE Brockdorff, datter af CAI BERTRAM Brockdorff og HEDVIG Rantzau, i 1700.¹ (BENEDICTE MARGRETHE Brockdorff blev født i 1678 i København ⁵ og døde den 7 Jun. 1739 i Tølløse sogn, Merløse herred, Holbæk amt ¹.)