pil pil pil
CHRISTIAN DITLEV Reventlow
(1671-1738)
BENEDICTE MARGRETHE Brockdorff
(1678-1739)
FRIEDRICH JOHANN von_Bothmer
(1658-1729)
SOPHIE HEDVIG von_Holstein
(1697-1720)
CHRISTIAN DETLEV Reventlow
(1710-1775)
JOHANNA FRIEDERICA SOPHIA von_Bothmer
(1718-1754)

CONRAD GEORG Reventlow
(1749-1815)

 

Familie

Ægtefæller/børn:
1. Ukendt

2. MARIE SOPHIE Brag

CONRAD GEORG Reventlow

  • Født: 1749, København
  • Dåb: 6 Jul. 1749, København, Christiansborg Slotskirke 1
  • Ægteskab (1): Ukendt 12 Sep. 1783 i Skørringe sogn, Fuglse herred, Maribo amt
  • Samliv (2): MARIE SOPHIE Brag
  • Død: 9 Apr. 1815, Sottrup sogn, Nybøl herred, Sønderborg amt i en alder af 66 år
  • Begravet: 20 Apr. 1815, Dybbøl Kirkegård, Sønderborg amt 2 3
Billede

  Notater

Min 3x tipoldefar.
"Både en påtænkt kuldlysning af hans to "naturlige" børn med Marie Sophie Brag og hans forsøg på, på sit dødsleje, at adoptere sønnen Christian Ditlev blev forpurret af familien." (Søren Rasmussen, red.: " Sandbjerg. Mellem Sø og Sund")

Billede

  Begivenheder i hans liv:

• Titel. 4 greve, 1774 kammerherre

• Erhverv, 1760. 5 vol. kadet, 1766 sekondtløjtnant, 1767 kaptajnløjtnant, 1770 Kaptajn, 1771 Generaladjudant

• Erhverv, 1774. 4 auskultant i adm.- og kommisariatskollegiet, udmærkede sig samme år ved sit redningsarbejde ved Rødbys brand.

• Besiddelse, 1775. overtager ved sin fars død grevskabet Reventlow med Sandbjerg gods i Sottrup sogn, Nybøl herred, Sønderborg amt

• -, 1776. 4 chef for orlogsskibet Mars, fik samme år tilladelse til at sælge den rewentlowske gård på Købmagergade mod at købe jordegods tæt ved grevskabet Reventlow

• Erhverv, 1778-1780. 4 tilladelse at rejse til England på egen bekostning for at søge ansættelse i engelsk tjeneste, er 1779 omborg i orrlogsskibet Royal George, 1780 tilbage fra London. Samme år chef på fregatten Alsen til Kanalen, 1781-1783 chef på fregatten Møen til Vestindien

• -, 1781. 4 kommandørkaptajn

• Gift: med Friderica Sophie Rømeling, 12 Sep. 1783, Skørringe sogn, Fuglse herred, Maribo amt. 6 7 (1759-1843) datter af statsminister, admiral Hans Henrik Rømeling og hustru Edele Dorothea Scheel

• Erhverv, 1784-1792. 4 8 assessor i admiralitets- og kommercekollegiet, 1784 chef for orlogsskibet Ditmarsken, 1788 chef for orlogsskibet Arveprins Frederik, 1790 chef for orlogsskibet Prinsesse Louise August i esk., samme år kommandør. Ansøger 10/2 1791 om tilladelse til at bo på sine godser i 8 måneder, hvilket blev tilstået, 6/1 1792 fritages for tjenesten i admiralitets- og kommercekollegiet, hans orlov prolongeres stadig og han får 23/10 1795 afsked efter ansøgning med pension.

• Ægteskabet opløst, 1786. 7

• -, 1787-1788. 9 gennemfører hovedgårdens udparcellering. Han var, som flere af sine slægtninge, personligt overbevist om, at det var til bøndernes, godsejernes og samfundets bedste at frigøre bønderne fra deres byrder, i modsætning til Ove Høegh-Guldberg, som mente, at bondens åg ikke kunne afkastes, uden at Danmark måtte ryste og bæve i sine grundvolde.Han havde dog også en mere privat grund til at gøre det. Allerede i sin søofficertid havde han vist dårlige evner som administrator og økonom, og han var ofte i finansielle vanskeligheder. Hans rådgiver, kammerråd Marcus Drohse, havde overbevist ham om, at en udparcellering ville blive en økonomisk fordel for ham

• -, 1787-1788. 9 udparcelleringen af Sandbjerg var blot et enkelt led i de mange reformer, som helt omstøbte vor bondestands sociale og økonomiske kår. Udparcelleringen i forbindelse med en skovauktion gav samtidig greven midler til opførelsen af det såkaldte palæ eller slot, som det undertiden lidt fordringsfuldt kaldes. Det blev opført nordøst for søen og lige ud til Alssund i årene 1787-88, og arkitekten skønnes at være Chr. August Bohlsmann (1741-94), Sønderborg. Sandbjerg blev ved udparcelleringen i 1787-88 indskrænket til et mindre gods, men grevskabet bevarede vidtgående sin jurisdiktionelle og fiskale myndighed over det tidligere område og greb afgørende ind i bøndernes, kådnernes, daglejernes og tyendets daglige liv.

• Folketælling, 1803. Grafshaft Reventlou, Sottrup sogn, Nybøl herred, Sønderborg amt
53 år Besitzer Der Grafshaft Reventlou, Kammerherr und Commandeur - Hegereiter und Øekonomishe Inspector Christian Stolberg Möller 59 år Enkemand og hans datter Nicoline Christine 19 år - 14 Domisticken und Dienstboten des Herrn Grafen, heriblandt søstrene Brag og Magnus Holmberg, som senere bliver gift med den ene søster - 3 børn der ":werden von dem Herrn Grafen erzogen " :Peter Clausen 12 år, Conrad Hansen 6 år [Cathrine Brags søn] og Sophia Cathrina 4 år [grevens datter med Marie Sophie Brag].

• -, 21 Jun. 1804. 10 får skøde på Vingsted Mølle, købt for 14.500 rbd., overdrages til Sophie Brag 8/2 1813 for 3.000 Rbd

• -, 3 Nov. 1808. 11 Conrad, Greve af Reventlov til Grevskabet Reventlov, Cammerherre, gør vitterligt, at have bortgivet til Marie Sophie Bragh og hendes børn, Chatrine Sophie og Christian Reventlov, - Vingsted Mølle i Bredsted Sogn, Hartkorn, 22 Td. 2 Skp. 2 Fjdk. (Lidt forkortet).

• -, 1814-1815. 12 tilsyneladende rejser Marie Sophie Brag først fra Sandbjerg i 1814, hvorefter søsteren Catharine Marie vender tilbage til Sandbjerg. Catharine er på lønningslisten dec. 1814 med den højeste løn i folkeholdet

• Linje: Den danske grevelige linje af 1673.


”En Reventlow – ude af stand til at gøre noget lavt.”

af Christian Ditlev Reventlow - uddrag af artikel i Dansk Adelsforenings medlemsblad "Meddelelser" (januar 2008). (Gengivet efter tilladelse fra forfatteren)

Conrad Georg Reventlow (1749 -1815) stod i skyggen af sine kendte brødre, er endda nævnt som den "glemte Reventlow" og var vist ikke særlig godt begavet, og blev derfor, i stedet for en uddannelse, allerede som 11-årig sendt til søs som volontør-kadet i søetaten, hvor hans karriere kun var mådelig. Han blev dog søofficer og sejlede som sådan på verdenshavene på togter til Algier, Vestindien og Lissabon og levede et væsentlig anderledes liv end sine søskende - kom bl.a i gældsfængsel under et ophold i England og havde generelt en dårlig økonomi. Havde kommandoen over adskillige linjeskibe og var også en periode tilknyttet admiralitetet som embedsmand. Han blev - efter eget ønske, da han følte sig uretfærdigt anklaget - stillet for en krigsret for dårlig ledelse og forsømmelighed og kendt skyldig i som chef for orlogsfartøjet Arveprins Frederich at have "udvist betydelig Ligegyldighed" i tjenesten, men blev senere dog frikendt af kongen. Han blev udnævnt til kammerherre i 1774 og kommandør i 1791.

Broderen Christian Ditlev Reventlow skriver i 1772 til sin forlovede Sophie Frederikke von Beulwitz om ham:
"Meinen Bruder Conrad kennen Sie gar nicht. Er hat das Unglück gehabt, mit weniger natürlichen Fähigkeiten sich auch frühe selbst überlassen zu sein. Er ist sehr leicht und schwach, und auf seinen Seereisen ist er sehr oft in schlechter Gesellschaft gewesen"

Et tilsvarende skudsmål fik han af A.P.Bernstorff, der i 1775 i et brev skriver om ham:
"Jeg har virkelig opgivet al håb om den yngre bror, jeg tror overhovedet ikke, at det vil være muligt for selv den mest fornuftigste kvinde at få ham på rette spor. Hans smag er fordærvet, han forstår ikke at sætte pris på et selskab, hvor den sunde fornuft råder. Han vil snart komme til at hade en fornuftig kvinde, og denne snart foragte ham. Han bringer ærgrelser overalt. Ensomheden er for ham uudholdelig, og jeg er fremdeles af den formening, at det tjener ham bedst at fortsætte med sin uddannelse, så han har noget at beskæftige sig med."
Bernstorff fælder en hård dom over ham og lægger absolut ikke fingrene imellem i sin karakteristik af ham. Han nærer overhovedet ingen forhåbninger til hans fremtid. Hans opførsel, duelighed og karakter gør ham meget lidt værdig til at tilhøre en oplyst og respektabel familie, skriver Bernstorff og han har absolut ingen illusioner om at han vil kunne bringes på ret kurs. Han forener alle de fejl man normal træffer hos søfolk med hensyn til letsindighed med de fejl, man bebrejder folk ved hoffet.

Broderen Christian Ditlev Reventlow tager ham - dog i en anden sammenhæng - senere i forsvar og skriver i begyndelsen af 1780'erne, at han var:…meget fornøjet med ham; thi skønt hans naturlige fejl klæber ved ham og han lige så lidt som noget andet menneske på jorden kan rive sig helt løs fra disse, så handler han dog retskaffent og ædelt, uden at være delikat; og rækker han sin ven en hjælpende hånd vil den altid lugte af tjære, men jeg sværger han er, skønt ilden en lang tid brændte svagt i ham, en Reventlow '96 ude af stand til at gøre noget lavt.

Han ejede godset Sandbjerg ved Sønderborg og var - på linje med sine brødre - overbevist om, at det var til bøndernes, godsejernes og samfundets bedste at frigøre bønderne fra deres byrder. Han gennemførte i de store reformers år 1787-88 en udparcellering af Sandbjerg Hovedgård med henblik på at forbedre bøndernes kår. Han havde nu også en mere privat grund til at gøre det. Allerede i sin søofficertid havde han vist dårlige evner som administrator og økonom, og han var ofte i finansielle vanskeligheder. Reventlows rådgiver, kammerråd Marcus Drohse, havde overbevist ham om, at en udparcellering ville blive en økonomisk fordel for ham. Udparcelleringen i forbindelse med en skovauktion gav samtidig greven midler til opførelsen af det såkaldte palæ eller slot, som det undertiden lidt fordringsfuldt kaldes. Det blev opført nordøst for søen og lige ud til Alssund i årene 1787-88, og arkitekten skønnes at være Chr. August Bohlsmann (1741-94), Sønderborg. Sandbjerg blev ved udparcelleringen i 1787-88 indskrænket til et mindre gods, men grevskabet bevarede vidtgående sin jurisdiktionelle og fiskale myndighed over det tidligere område og greb afgørende ind i bøndernes, kådnernes (husmændenes), daglejernes og tyendets daglige liv.
Han havde hyppigt orlov for at kunne opholde sig på Sandbjerg, han manglede altid penge - var ikke til bonede gulve, men omgikkedes gerne sine bønder hos hvem han var vellidt, men til hans families fortrydelse havde han også omgang med forskellige damer, særlig den nedenfor nævnte Marie Sophie Brag, der i Sottrup Kirkebog omtales som hans "concubine"
Han blev gift med Frederikke Sophie Römeling - en datter af admiral, statsminister Hans Henrik Römeling og fik med hende datteren Frederica Ædele Charlotte Reventlow (1775-1835). Hun blev gift med en franskmand Felix Clair de Mont og døde, så vidt vides, barnløs i Sydfrankrig. Conrad Georgs ægteskab med Frederikke Röhmeling blev ikke lykkeligt og ægteskabet endte med separation i 1794 og efterfølgende skilsmisse.

Conrad Georg Reventlow fik 3 børn med Marie Sophie Brag, der var en lokal møller-datter. Hun bliver i folketællingen fra 1803 omtalt som "Domisticken und Dienstboten des Herrn Grafen" Det ældste af disse børn (f. 1796) blev kun 1½ år, men de to øvrige (f. 1799 og 1803) blev voksne og har siden fået mange efterkommere, der på mange måder har bidraget til det danske samfund. Han søgte før sin død at sikre sine børn og ønskede at lyse dem i "kuld og køn", men blev forhindret heri af sin broder Christian Ditlev Reventlow. For at sikre sin "concubine" Marie Sophie Brag overdrog han Vingsted Mølle, som han havde købt i 1803, til hende i 1811. Prisen var nærmest symbolsk '96 formentlig for at hun ikke skulle stille arvekrav for sine børn i forbindelse med hans død.

Han døde den 9. april 1815 på Sandbjerg Slot. Broderen, statsminister Christian Ditlev Reventlow skrev i sin dagbog: "Søndagen 9 April døde min Broder Conrad paa Sandberg efter udstaaede mange Lidelser, blind og fjernt fra alle Venner omgivet af egennyttige Mennesker" Inden sin død havde han bestemt, at han ville begraves på kirkegården "blandt sine bønder" og ikke bisættes i det grevelige Reventlowske Kapel ved koret på Dybbøl Kirke. I 1863 rejste Bønderne på Sandbjerg på 75-årsdagen for hans iværksættelse af landboreformerne på Sandbjerg en Mindesten på hans Grav. På den står der:

Her hviler
Conrad Georg
Greve af Reventlow
Commandør i den danske Flaade
født 1740, død 1815
Han var Bondens Ven og Velgjører.
Taknemlighed rejste dette Minde.

Sandberg, grevskabet Reventlow

I Conrad Georg Reventlows ejertid gennemførtes der støre forandringer på Sandbjerg, hvor han opholdt sig meget, især efter sin afskedigelse som kommandør i flåden 1795. Han yndede egnen og dens natur og mennesker og blev ofte bedt med til de store bryllupper og andre familiære festligheder, der holdtes dengang, og hvor der blev serveret rigeligt med god mad og drikke. [Der fortælles, at Præsten i Sottrup, der var tysksindet, havde faaet den Skik indført ved Bryllupper, at naar den første lille vilde komme for tidlig, saa maatte Bruden ikke have Slør paa. Dette var Tilfældet, engang Greven var med til Bryllup. Han blev lynende vred, skældte Præsten ud: >Vil din sorte Hund saaledes tortere mine Bønder! Jeg befaler, hun skal have Slør<. Og hun fik det" (kilde ikke noteret)]
Greven var noget af en gourmand, og på Sandbjerg havde han ansat en fransk kok, Monsieur Charles Maton. Blandt Reventlows gæster var digteren Jens Baggesen (1764-1826) og Adam Oehlenschlæger.
I 1786 var der stor misvækst på Sandbjergs jorder som i det øvrige Sundeved og på Als. Høsten var meget ringe, og der var stor mangel på foder til kreaturerne, hvorfor forpagter Lorentz Boysen bad om pa nedsættelse af sin forpagtningsafgift, og bønderne bad om eftergivelse af forpagtningen. Frugthøsten var derimod ret god, og fra Sandbjerg abildgård solgtes frugt til købmand Boysen i Sønderborg. I 1790 købtes Ballegård ved Blans og Bøjskov i Ullerup sogn, således at Sandbjerg godsområde nu omfattede udstrakte jorder i tre sogne. Greverne på Sandbjerg havde til palæet og avlsgården knyttet en ret stor stab af tjenere og lakajer, når de residerede på godset. Der var en hofmester, huslærer, danseog ritmester, kusk, gartner, staldkarle, kammerpiger og køkkenpiger. Nogle var fast ansat på Sandbjerg, andre fulgte med fra Brahetrolleborg, når grevefamilien tog ophold i palæet.
Conrad Reventlow var, som flere af sine slægtninge, personligt overbevist om, at det var til bøndernes, godsejernes og samfundets bedste at frigøre bønderne fra deres byrder, i modsætning til Ove Høegh-Guldberg, som mente, at bondens åg ikke kunne afkastes, uden at Danmark måtte ryste og bæve i sine grundvolde.
I de store reformers år 1787-88 gennemførte han hovedgårdens udparcellering. Han havde nu også en mere privat grund til at gøre det. Allerede i sin søofficertid havde han vist dårlige evner som administrator og økonom, og han var ofte i finansielle vanskeligheder. Reventlows rådgiver, kammerråd Marcus Drohse, havde overbevist ham om, at en udparcellering ville blive en økonomisk fordel for ham.
Størstedelen af hovmarken på ca. 300 tdr. land bortsolgtes til bønderne i 14 parceller, hvoraf Sandbjerggård, Ravnskobbel og Stovgård (de to sidste i Dybbøl søgn) fik et areal som større bøndergårde. Kådnerne (husmændene) fik godt 100 tdr., og resten, ca. 186 tdr., blev liggende som stamparcel under hovedgården. Skove, sø og de mest bekvemt liggende markog engjorder forblev under denne. Den bortsolgte jord lå især mellem Sandbjerg og Dybbøl med benævnelser som Vindhavn, Koløkke, Stovgårdskov, Lillemølle, Batterup, Stovgårdkobbel, Ravnsbokobbel, Aslund, øvre- og Neder Fuglsang, Store- og Lille Kalvehave, Damhale, Rævhøj og Surløkke.
Udparcelleringen af Sandbjerg var blot et enkelt led i de mange reformer, som helt omstøbte vor bondestands sociale og økonomiske kår. Udparcelleringen i forbindelse med en skovauktion gav samtidig greven midler til opførelsen af det såkaldte palæ eller slot, som det undertiden lidt fordringsfuldt kaldes. Det blev opført nordøst for søen og lige ud til Alssund i årene 1787-88, og arkitekten skønnes at være Chr. August Bohlsmann (1741-94), Sønderborg. Sandbjerg blev ved udparcelleringen i 1787-88 indskrænket til et mindre gods, men grevskabet bevarede vidtgående sin jurisdiktionelle og fiskale myndighed over det tidligere område og greb afgørende ind i bøndernes, kådnernes, daglejernes og tyendets daglige liv.
(Christian Ditlev Reventlow (reventlow.dk), Grevskabet Reventlow, Sandbjerg)

Billede

CONRAD gift med Friderica Sophie Rømeling 12 Sep. 1783 i Skørringe sogn, Fuglse herred, Maribo amt.


Billede

fik derefter børn med Marie Sophie Brag, datter af CHRISTIAN Andersen_(Brag) og CATHRINE Brag. (MARIE SOPHIE Brag blev født i 1771 i Notmark sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt, dåb 17 Mar. 1771 i Notmark Kirke, Sønderborg amt,13 døde 30 Aug. 1850 i Bredsten sogn, Tørrild herred, Vejle amt og blev begravet 7 Sep. 1850 på Bredsten Kirkegård, Vejle amt 14.)


Billede

Kilder


1 Hof og Slot kirkebog, 1686-1828 opslag 67.

2 Dybbøl kirkebog, 1813-1846 opslag 148.

3 Bog, Søren Rasmussen, red.: " Sandbjerg. Mellem Sø og Sund", 2004, side 104.

4 Danmarks Adels Årbog, 1939 II side 71-72.

5 Danmarks Adels Årbog, 1939 II side 59-60.

6 Skørringe kirkebog, 1719-1798 opslag 137.

7 Danmarks Adels Årbog, 1929 II side 258.

8 Bog, T.A.Topsøe-Jensen og Emil Marquard: "Officerer i den dansk-norske søetat 1660-1814 og den danske søetat 1814-1932" bind 2 side 381-382.

9 Christian Ditlev Reventlow (reventlow.dk), Grevskabet Reventlow, Sandbjerg.

10 Landsarkivet i Viborg, bilag til Dødsboet efter Jørgen Steensen Møller, Vingsted Mølle, 1854.

11 Frederik Munk, "Slægten Munk, der begynder som slægten Fuglsang i 1690'erne .." ikke udgivet.
Findes delvis indscannet (http://www.hjemmeside1.dk/frmunksl.doc)
, (Skøde og Panteprotokol 1801-1808, Blad 70-182, side 834).

12 -, kopi af regnskabssider i Søren Rasmussen, red.: " Sandbjerg. Mellem Sø og Sund".

13 Notmark kirkebog, 1743-1799 opslag 63.

14 Bredsten kirkebog, 1841-1869 opslag 367.


Hjem | Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 9 Nov. 2018 med Legacy 9.0 fra MyHeritage; indholdsophavsret og vedligeholdelse af hannethogersen@webspeed.dk