pil
Agnete Katrine Steensen
(1729-1777)
Hans Dithlev Friis
(1752-1827)

Steen Friis
(1801-1875)

 

Familie

Steen Friis

  • Født: 13 Feb. 1801, Nordby sogn, Skast herred, Ribe amt
  • Dåb: 26 Apr. 1801, Nordby Kirke, Fanø, Ribe amt 1
  • Død: 15 Dec. 1875, Roskilde Domsogn, Sømme herred, Roskilde amt i en alder af 74 år
  • Begravet: 21 Dec. 1875, Roskilde, Gråbrødre kirkegård 2

   Dødsårsag: en byld i underlivet og slet fordøjelse.

Billede

  Notater

Mindesten på Gråbrødre Kirkegård Steen Friis, udført af billedhugger Wilhelm Bissen (1836-1913)

Billede

  Begivenheder i hans liv:

• Konfirmation, 1815, Vejle sogn (Sankt Nikolaj), Nørvang herred, Vejle amt. 3

• Erhverv. 4 adjunkt på Roskilde Katedralskole, underviser i historie, geografi og kalligrafi

• Folketælling, 1 Feb. 1840. Domkirkegaardens nordre side, Roskilde købstad
39 år, Ugift, adjunkt ved Latinskolen.

• Folketælling, 1 Feb. 1845. Bondetinget, No 107, Roskilde købstad
45 år, Ugift, Adjunkt.

• -, 1848. udgiver heftet "Kortfattet Veiledning for Dem, der ville besee Domkirken i Roeskilde"

• Folketælling, 1 Feb. 1850. Bondetinget, Roskilde købstad
49 år, Ugift, Adjunkt.

• -, 1851. udgiver bogen "Roskilde Domkirke beskreven af Steen Friis"

• Erhverv, 1855. 5 6 stiftsskriver og domkirkeværge - Den i. januar 1855 overtog Steen Friis embedet som Roskilde domkirkes godsforvalter og værge. Til denne dag kan man tidsfæste domkirkens genfødelse. Han higede efter at restaurere domkirken, men det ville hans høje foresatte, kirkeinspektionen, ikke høre tale om. En af hans første kampe gjaldt korstolene, og det har han skrevet om i sin dagbog. Han gik selv i gang med at restaurere korstolene - uden tilladelse. Således beretter dagbogen: "Jeg har i Februar ladet 4 af Chorstolene med tilhørende Panel og Billedtavler rense fra de mange Lag Farve, der i Tidernes Løb vare paalagte disse, og de staae nu med den rene Egetræsfarve, saaledes som de formenes at have staaet oprindelig. Ved Skrivelse af 10. Marts d. A. (1857) har jeg underrettet Kirkeinspectionen om, hvad der er sket.. og begjært, at den vilde tage Arbeidet i Øiesyn, for at jeg muligen kan erholde Approbation (tilladelse) paa den dermed forbundne Udgift og Tilladelse til at lade fortsætte Arbeidet hele Kannikechoret igiennem. I Inspectionsmødet den 11te Marts oplæstes min Skrivelse herom, hvorefter der gaves mig det mundtlige Svar af det correspondenceførende Medlem: "at Inspectionen ikke agtede at gribe Initiativet til nogen Restauration af Kirken og selvfølgelig ikke kunde billige, at jeg paa egen Haand havde ladet dette Arbeide udføre<. Jeg faaer da selv at betale Gildet, men de 4 rendsede Feldter skulle forblive staaende og tale min Sag for alle dem, der ville kaste et Øie paa Chorstolene."
Det gik ikke så galt. Dagbogen fortsætter noget senere: "Den 28de Mai foretoges den høitidelige Act, hvorved høisalig Kong Fred. VIs Liig omlagdes i en ny Kiste. Vor allernaadigste Konge (Frederik VII), Prinds Christian (IX ) af Danmark, Arveprindsen (Frederik Ferdinand) ankom til Roskilde med Extratog Kl. 9½ Form. ... Efter at hele Acten var tilende, ledsagede jeg Hs. Majestæt Kongen omkring i Domkirken. I Kannikechoret viste jeg Kongen de 4 rendsede Chorstole, som han syntes godt om og yttrede spørgende, hvorfor dette Arbeide ikke fortsattes, hvortil jeg svarede, at det vilde bero paa Hans Majestæt, da Inspectionen, som stod lige bag os, vistnok vilde opfylde ethvert Ønske, Deres Majestæt maatte fremkomme. Hans Majestæt behagede at vende sig om til Kirkeinspectionen med de Ord. "Ikke sandt mine Herrer! dette Arbeide maa jo fortsættes.< Justitsråd Foss (fra inspektionen) svarede, at det naturligvis var Bestemmelsen at fortsætte Arbeidet, hvilket herefter vilde ske snarest muligt! Det var et godt Ord, Kongen der sagde, .. " Friis gjorde i sin nidkære iver en fejl. >Den rene egetræsfarve< var ikke den oprindelige, for havde været malet, og denne oprindelige, festlige farvepragt gik med i løbet, da overmalingen fjernedes. Måske er fjernelsen af malingen skyld i den mærkelige rå overflade i billedrammen. Lidt af farven blev reddet på korstolene mod nord. Vi ville gerne have mere farve, men det ville ikke være retvist at dadle Friis af den grund. Man bør takke ham for hans arbejde.

• -, 1858. udgiver bogen "Vejledning for dem, der ville besee Roskilde Domkirke"

• -. 7 "…I sidste halvdel af 1850'erne indledtes store restaureringsarbejder på Roskilde domkirke under overvågning af den tidligere adjunkt ved Katedralskolen, Steen Friis. Han var i 1855 blevet udnævnt til stiftskriver, godsforvalter, og kirkeværge. Han udfyldte dette embede med nidkærhed og stort engagement igennem 30 år. Efter at have bakset med en tilbageholdende Domkirkeinspektion fik han med held sat flere af sine restaureringsprojekter igennem ved hjælp af Frederik d. 7., som han havde sat ind i forholdene og fået støtte fra"…

• Folketælling, 1 Feb. 1860. 8 Ahlgade og Allehelgensstræde matr. 131, 1.
ugift, stiftskriver og forvalter ved Domkirken - en tjenestepige

• -, 1868. udgiver bøgerne "Beskrivelse af Roskilde Domkirke efter Restaurationen" og " Christian den 4des Gravkapel"

• Ved død, 1875. stiftsskriver, forvalter ved Roskilde Domkirke, justitsråd, Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand


Billede

Kilder


1 Nordby kirkebog, EM 1734-1815 folio 234, opslag 239.

2 Roskilde domsogns kirkebog, HM 1868-1877 opslag 369 + KM 1871-1877 folio 280, opslag 270.

3 Vejle kirkebog, 1814-1824 opslag 98.

4 -, Roskilde Katedralskoles Årsskrifter 1840-1842, 1843-1846 og 1847-1850.

5 Lokalhistorisk arkiv, Roskilde.

6 WEB, Finn Gaunaas hjemmeside http://www.roskildehistorie.dk/steder/domkirke/kirkeinterioer/koret/korstole/korstole.htm.

7 -, Roskilde Bys historie 1850 - 1970 side 153 - 154.

8 Arkivalieronline (www.sa.dk), opslag 73.


Hjem | Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 9 Nov. 2019 med Legacy 9.0 fra MyHeritage; indholdsophavsret og vedligeholdelse af hannethogersen@webspeed.dk