pil pil
CLAUS von_Ahlefeldt
(-1404)
ANNA Pogwisch
(-Efter 1423)
GODSKE von_Ahlefeldt
(Omkr. 1400-Ca. 1475)

MARKVARD von_Ahlefeldt
(-1500)

 

Familie

Ægtefæller/børn:
1. MARGARETHE Rathlou

MARKVARD von_Ahlefeldt

  • Ægteskab (1): MARGARETHE Rathlou 1
  • Død: 17 Feb. 1500, Holsten 1

   Dødsårsag: faldt i slaget ved Hemmingstedt, Ditmarsken.

Billede

  Notater

Min 12x tipoldefar

Billede

  Begivenheder i hans liv:

• -. 2 til Deutch Nienhof og Saxtorp

• Børn. 3 Godske, Benedict, Claus, Anna og Beke

• -. 1 nævnet først gang 1456

• -, 1469. 1 medbeseglede ridderskabets forbundsbrev og 1470 konkordaterne i Segeberg

• -, Omkr. 1475. 1 fik den sydlige del af Westensee sogn

• -, 1475-1478. 1 foged på Segeberg

• -, 1480-. 1 dronning Dorotheas amtmand over Rendsburg

• -, 1490. 1 medforseglede delingsbrev med kong Christian og hertug Frederik, amtmand på Femern og høvedsmand på slottet Glambek

• -, 1494. 1 fulgte hertug Frederik på rejsen til Danmark

• -, 1494-1499. 1 afhændede Nienhof m.v. til Henrik Blome til Seedorf mod til gengæld at få besiddelsen Saxtorf af Blome

• Ved død. 4 kaldt Marquart van Alevelde to Saxtorp

• Linje. 5 Bosse-Lindau - stamfar til linjen Markvard von Ahlefeldt og hans efterslægt til Saxtorp m.v.


Toget til Ditmarsken 1500

I februar 1500 samler Kong Hans en hær bestående af en dansk og nordtysk adelig rytterhær samt en styrke på 4000 professionelle lejesoldater, den Sachsiske Garde (den "Sorte Garde"), under landsknægtføreren junker Schlenitz. (Angivelse af hærens samlede størrelse varierer fra kilde til kilde - fra 10.000 mand på Tøjhusmuseets planche til 15.000 i artiklen fra Dagbladet Arbejderen).
Han vil tvinge det uafhængige bondesamfund Ditmarsken til at anerkende ham som deres hertug.
Den enorme hær medbringer ud over våben og rustningen alskens luksusvarer, som tillader adelsmændene at fortsætte deres luksuøse liv i felten. Derfor kommer den kun langsomt frem. Mange af adelsmændene ser nærmest krigen som en fornøjelig udflugt og regner med en nem sejr over de utrænede og dårligt udrustede bønder.
Det er hård frost, og vejene er fremkommelige.
Den 14. februar når hæren byen Meldorf, som besættes og udsættes for bestialsk plyndring af landsknægtene. Behandlingen af Meldorf vækker rædsel hos en del af ditmarskerne men også had og hævntørst, og byerne nord for Meldorf samler en styrke på 4-6000 mand under anføreren Wolf Isebrand, som går i stilling langs vejen til landsbyen Hemmingstedt, midt ude i marsken. Vejen fra Meldorf mod nord til Hemmingstedt er et smalt marskdige omgivet af sumpet marsk og med dybe grøfter på hver side. På denne vej, ved et sted som på plattysk hedder Dusind Duwels Werk, bygger en del af Wolf Isebrands hær en kraftig barrikade med kanoner og fodfolk og en reservestyrke, og resten af styrken sendes ud til digerne for at åbne for havet og oversvømme marsken, når det rette øjeblik er inde.
Den 17. februar bryder Kong Hans' hær op fra Meldorf i tøvejr og sneslud og begiver sig mod nord med Hemmingstedt som første mål. Junker Schlenitz har foreholdt kongen det farlige ved at lade hæren rykke frem under disse omstændigheder, men kongen er utålmodig og vil frem, nu har man ligget stille i tre dage. Med Junker Schlenitz og garden i spidsen snor hæren og de jernklædte adelige ryttere sig nordpå ud i marsken fulgt af artilleriet og vogne, hvoraf nogle var tomme, for de var beregnet til det store bytte, man ventede sig.
Ved Dusend Duwels Werk løber gardens frontstyrke ind i ditmarskernes stilling og mødes med en voldsom ild, som er overordentlig effektiv fordi garden er sammentrængt på den smalle vej. I overensstemmelse med traditionel taktik prøver garden at folde ud og angribe stillingen i flankerne, men det er umuligt på grund af de dybe vandfyldte grøfter. Samtidig stiger vandet i den omliggende marsk fordi sluserne ved Nørre Meldorf nu er blevet åbnet.
Gennem flere timer raser et voldsomt blodbad, Der udbryder panik i kongens hær, som hverken kan komme frem eller tilbage. mens bønderne, der kender området og ved, hvor man kan bevæge sig sikker, gang på gang slår til mod danskernes svage punkter. Ditmarskerne har en særlig teknik med springstokke, som tillader dem at sætte over grøfter, og de angriber nu den panikslagne hær i flankerne, samtidig med at den stadig beskydes forfra fra skansen, og ditmarskernes kanonkugler raserer den tæt sammentrængte Sachiske Garde. Efter nogle timers kamp er kongens hær udslettet. Kong Hans må flygte over hals og hoved. Junker Schlenitz og næsten hele landsknægtstyrken er dræbt, og det samme gælder det meste af den adelige rytterstyrke.
Kun ganske få falder i åben kamp. De fleste bliver skudt på afstand, drukner i mudderet eller bliver jaget og dræbt af ditmarskerne, når de forsøger at flygte. Trænet med mad, våben, krigskasse og andet af værdi er faldet i ditmarskernes hænder.
Henved 70 mand af det slesvig-holstenske ridderskab måtte lade livet, og flere af de mindre adelsslægter fik ved den lejlighed dødsmærket. Af Ahlefeldterne faldt ialt 11 mand, 6 af slægterne Pogwisch og Sested, 4 af slægterne Rantzau og von der Wisch, 3 af slægten Walstorf, 2 Blome'r og Brockdorff'er.

Kilder:
Svend Tranderup Olesen: "Slaget i Ditmarsken år 1500" i Folkeskolens Genmæle, årg. 7, 2004, nr. 1, s.16.
"17. februar 1500 Da danskekongen sank i Ditmarskens mudder", artikel i Dagbladet Arbejderen, 17.2.2012

Billede

gift med MARGRETHE Rathlau, datter af CLAUS Rathlou og Ukendt.1 (MARGARETHE Rathlou blev født 1400-tallet.)


Billede

Kilder


1 Danmarks Adels Årbog, 1982-1984 side 599,1.

2 Danmarks Adels Årbog, 1982-1984 side 581 + 599.

3 Danmarks Adels Årbog, 1982-1984 side 599-600.

4 -, Louis Bobé: "Slægten Ahlefeldts historie" bind 1, 1912, henvisninger til indledningen, side 21.

5 Danmarks Adels Årbog, 1982-1984 side 581,5d + 599,1.


Hjem | Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 19 Okt. 2017 med Legacy 9.0 fra Millennia