pil pil pil pil
MADS Laursen
(1774-1854)
KAREN Laursdatter
(1776-1848)
JENS Pedersen
(1780-1843)
MAREN Christensdatter
(1783-1848)
LAURS Madsen
(1809-1886)
DORTHE CATHRINE Jensdatter
(1822-1868)

ANDREAS Laursen
(1854-1935)

 

Familie

Ægtefæller/børn:
1. ANE ELSE Knudsen

ANDREAS Laursen

  • Født: 11 Apr. 1854, Sindbjerg sogn, Nørvang herred, Vejle amt
  • Dåb: 11 Apr. 1854, - Hjemmedøbt 2
  • Ægteskab (1): ANE ELSE Knudsen 29 Nov. 1879 i Korning Kirke, Vejle amt 1
  • Død: 29 Jan. 1935, Hedensted sogn, Hatting herred, Vejle amt i en alder af 80 år
  • Begravet: 5 Feb. 1935, Hedensted Kirkegård, Vejle amt 3
Billede

  Notater

Min oldefar. Tilknyttet bevægelsen De Stærke Jyder

Billede

  Begivenheder i hans liv:

• Dåb, 11 Jun. 1854. fremstillet i kirken - tvilling

• Flytter, 12 Maj 1860. med sine forældre og søskende fra Sindbjerg sogn til Sæbberup by, Løsning sogn.

• Konfirmation, 19 Apr. 1868, Løsning sogn, Hatting herred, Vejle amt. 4 kundskab mg, opførsel mg

• Flytter, 3 Apr. 1869. 5 6 fra Løsning til Hedensted - 15 år, bondearbejder

• Flytter, 22 Feb. 1870. 7 fra Hedensted til Øster Snede - 16 år, tjenestetyende (til- og afgangslister findes ikke for Øster Snede)

• Flytter, 2 Maj 1874. 8 fra [Øster] Snede til Korning - 20 år

• Fadder, 1877. til søsteren Marens søn - bopæl i Korning

• Forlovere, 1879. Niels Peter Jørgensen og Laurs Madsen

• Bopæl, 1879. ved vielsen noteret af Hedensted

• Folketælling, 1880. Remmerslund By, hus nr. 4, Hedensted sogn, Hatting herred, Vejle amt
25 år, daglejer - hans kone Ane Else Knudsen 30 år.

• Erhverv, 1888-1928. 9 fyrbøder ved Hedensted Kirke (sikkert kun optænding forud for kirkelige handlinger)

• Folketælling, 1901. 10 Hedensted matr. 15d, Hedensted sogn
daglejer ved agerbruget - hans kone - deres børn Mette Marie, Mette Knudsine og Laurits - hans svigermor, som modtager fattighjælp.

• Folketælling, 1906. 11 Hedensted Mark matr. 15d, Hedensted sogn
landbruger og arbejdsmand - hans kone, husmor - deres søn Laurids - plejebarn Anton Christensen - hans svigermor Mette Jensdatter.

• Folketælling, 1 Feb. 1911. 12 Rimmerslund matr. 8hs, Hedensted sogn
landbruger - hans kone - deres søn Lauritz, bødkerarbejder

• Folketælling, 1 Feb. 1916. 13 Rimmerslund matr. 2c, Hedensted sogn
landbruger - hans kone Ane Else

• Folketælling, 5 Nov. 1925. 14 Hedensted by, Hedensted sogn
ægtefællerne har pension, bor hos deres datter Dorthea Katrine

• Folketælling, 5 Nov. 1930. 15 Hedensted by matr. 8bl, en af fire familier, modtager aldersrente

• Ved død. fhv. boelsmand


"De stærke Jyder" (de opvakte). Kaldes også "De vakte", "De gammelstærke" og "De gamle Hellige"

De stærke Jyder er en lægmandsbevægelse geografisk afgrænset til egnen mellem Horsens og Vejle, hvor de i 1800-tallet og i begyndelsen af forrige århundrede satte deres umiskendelige præg på Øster Snede, Løsning-Korning, Hedensted, Gadbjerg, Rårup og Uldum-Langskov sogne. Iflg. traditionen er det Peter Larsen Skræppenborg, som i 1840'erne benævner dem "De stærke Jyder", en benævnelse, som de synes at have taget til sig.

Begyndelsen.
"De Stærke Jyder"s bevægelse udspringer af vækkelserne i Uldum-Langskov og Rårup sogne i Vejle amt, under ledelse af Peder Frandsen og Peder Laursen.
Peder Frandsen (Rytter) (1737-1810), født i Tyrsting sogn, blev som dragon en dag kommanderet til gudstjeneste i Værum Kirke ved Randers, hvor biskop Niels Sørensen Vedels pietistiske forkyndelse betød en omvendelse for den indtil da noget viltre Peder. Efter tjenestetiden bliver han tjenestekarl i forskellige sogne i Horsens vesteregn. Med sin stærke forkyndelse rundt om på de steder, hvor han er karl, samler han ret hurtigt en kreds omkring sig. Hans indflydelse ses i Korning og Tamdrup og først og fremmest i Uldum-Langskov.
Peder Laursen (Fredensbjerg) (1763-1835) var gennem egne studier nået frem til et afgjort luthersk standpunkt og samler omkring 1790 en kreds omkring sig på sin gård i Rårup. I 1804 udgiver han sin egen lille bog "Et ufuldkoment Sangoffer i nogle visse Tilfælde" med egne salmer og nogle enkelte kendte salmer udvidet med hans egne tilføjede vers. Han er ikke medunderskriver på Forbundsdokumentet i 1824, da han på det tidspunkt har taget afstand fra andre kredse i området (på Ilkjærgård og i Korning) på grund af disses sværmeriske tendenser.
Disse to blev inspirerende for mange i bevægelsen og for dens senere ledere.

Hans Nielsen, bysmed i Korning, blev omvendt i 1797 (måske af Peder Frandsen), hvorefter man begynder at holde møder i smedjen. Hans døtre er gift med sønner af Mathias Nielsen, Ikjærsgård i Rårup og sandsynligvis som følge heraf kom forbindelsen til kredsen i Rårup i stand.

I 1824 slutter en flok opvakte i området pagt med hinanden på "Ikjærgård" i Rårup sogn med det skriftlige "Forbundsdokumentet af 13. juni 1824": "...for Guds allerhelligste Ansigt at forblive ved Guds rene Ord og Luthers Lærdom...". De første underskrivere er Mattias Nielsen og Anne Thomasdatter (hans kone), Ikjær og Hans Nielsen og hustru, Korning.

Kampen om Luthers sande lære.
I 1791 udkom "Balles Lærebog", og i 1798 kom "Evangelist-christelig Psalmebog". "De opvakte" betragtede de nye bøger som falsk lærdom og nægtede at lade deres børn undervise efter dem. Modstanden kostede dagbøder og tugthusstraf, men de holdt ud. Problemet, som De stærke Jyder så det, var i begge tilfælde den rationalistiske kristendom, som i oplysningstiden havde sneget sig ind i teologien: En forstands-, dyds- og fornuftskristendom, som forstyrrede "de stærkes" fokusering på, at frelsen alene sker ved Guds nåde.

Katekisme-striden.
Den 6/3 1814 skriver Mathias Nielsen til Grundtvig "Vi kand ey antage den nye Lærebog til vore Børn Da det er en fordømmelig Synd at gaae imod sin Samvittighed og antage en Læredom Som ey er Lutersk".
[1] "Luters Lærdom lærer og advarer imod Dievlens fristelse, Men den nye Lærebog tier gandske stille dermed ligesom Dievelen ikke var til eller ville giøre os skade"
[2] "Den nye Lærebog lærer at den almindelige fordervelse hos menniskene bestaar fornemlig deri at de ikke bruge deres forstand til sund eftertanke, Pontoppidans forklaring lærer at vor forstand er ved syndefaldet formørket og Heel blind i guddommelig ting, Og hvorledes skulle vi bruge den til sund eftertanke, Vi kand io ey fordre af en blind den skal see, Den maa først ved guds aand oplyses"
[3] Den nye lærebog lærer at den Helligaand virker med os til forbedring, Men Luters Lærdom og den børnelærdom vi har Lærer at den Hellig aand giør det allene uden nogen vor medvirken"
[4] "Den nye Lærebog lærer at vi ved Dyd og fremgang i dyd og Gudsfrygt giøres duelig til at modtage den Salighed Christus forhvervede os, Men Luters lærdom lærer at vi bliver salig af blotte Naade før vi har giort nogen fremgang i dyd og Guds frygt, vi maa først være i en Salig tilstand førend det kand kaldes dyd og gudsfrygt"
[5] "Den nye lærebog lærer at vi maa tragte efter at forhverve os ære blandt vore medmennisker ved Retskaffenhed og flid i vor lovlige kald, Det er imod Jesu lære, Som siger at de have deres løn borte Som tragter efter ære hos mennisken"
(Det kongelige Biblioteks Grundtvig arkiv fasc. 422, her efter gengivelse hos Niels Thomsen, side 112ff)

Konfirmation.
Forældrene stillede krav om, at "Pontoppidans lærebog" og Kingos Salmebog blev anvendt i konfirmandundervisningen. I Øster Snede Sogn klager præsten i 1835 over, at børnene bliver konfirmeret i det nærliggende Rårup sogn med en mere velvillig præst. Herefter får pastor Bechmann i Rårup sogn pålæg om ikke at konfirmerer børn, som ikke må læse Balles Lærebog. Pastor Bechmann og hans forgænger i Rårup sogn konfirmerede flere af de vaktes børn, ikke kun fra Øster Snede men også fra Lundum, Korning, Hedensted, Grejs, Langskov og Kollerup.

Skolens undervisning af børnene.
Kampen om lærebøgerne kom til at strække sig over 30 år.
Først i 1838 blev striden endelig løst, da repræsentanter for De stærke Jyder fik foretræde for den enevældige Frederik VI og disse alfaderlige kongeord: >Gå da hjem kære børn og undervis jeres børn efter de bøger I finder ret<. Kongen havde ellers hidtil hverken været til at hugge eller stikke i, men var formentlig tøet op, fordi man havde indset det uholdbare i at fortsætte striden, som satte folk fra hus og hjem. Kongeordene blev fulgt op af en kancelliskrivelse af 15/1 1839 som gav de vakte ret til selv at drage omsorg for deres børns religionsundervisning og at få dem konfirmeret efter de "rette" bøger.
Den første private skole opføres i 1839 og i løbet af 1840'erne bygges syv skoler. Andre steder foregår undervisningen længe i læreren eller en gårdmands hjem eller at de vakte efter tur var værter for skoleundervisningen.

"De stærke Jyder"s privatskoler.
Glattrup, Rårup sogn (1839-1875)
Kragelund, Øster Snede sogn (1840-1963)
Sindbjerglund, Sindbjerg sogn (1840-1902)
Remmerslund, Hedensted sogn (1841-1945)
Korning, Korning sogn (1841-1942)
Gl. Sole, Øster Snede sogn (1842-1965)
Vindelev (1847-1867)
Glattrup Mark, Rårup sogn (1849-1927)
Lundum, Lundum sogn (1880-1920)
Kragelund Fælled, Øster Snede sogn (1895-1948)
Løsning, Løsning sogn (1906-1968)
Bøgballe, Øster Snede sogn (1911-)
Bølling ved Egtved nogle få år

Kingos salmebog.
For "De stærke Jyder" var Kingos salmebog udtryk for genuint lutherske tekster og den rette salmetone.
Når præsten og degnen stemte i med en salme fra den nye salmebog, så tog "de stærke" deres gamle Kingo-salmebog op af lommen og sang efter den - og de vandt "krigen". Hjemstavnsdigteren Sigurd Elkjær giver i bogen "Hans Nielsen Smed" en levende skildring i digterisk form af en sådan sangerdyst i Korning Kirke.
Først med Den Danske Salmebog i 1953 blev deres modstand mod andre salmebøger for alvor brudt. I Øster Snede Kirke blev man ved med at synge efter Kingos salmebog helt op til 1966

Kilder:
De stærke Jyders Mindestuer, Kærvej 11, Gammelsole
Hans Borup Jakobsen: "De stærke Jyder", 1976
Herluf Hegnsvad: "De stærke Jyder" i "Vækkelsernes Frembrud i Danmark i første halvdel af det 19. Århundrede", bind 4, 1967
Inger Hartby: "Guds jyske krigere", 2004 (WEB)
Johs. Enggaard Stidsen: "hold fast ved det du har...!", 2002
Jørgen Steens: "De Stærke Jyder", Kristeligt Dagblad 25/8 2003 (WEB)
Niels Thomsen: "De stærke Jyder og Haugianerne", 1960



Billede

ANDREAS gift med ANE ELSE Knudsen, datter af KNUD Hansen og METTE Jensdatter, 29 Nov. 1879 i Korning Kirke, Vejle amt.1 (ANE ELSE Knudsen blev født 20 Jun. 1849 i Hatting sogn, Hatting herred, Vejle amt, dåb 12 Aug. 1849 i Hatting Kirke, Vejle amt,16 døde 30 Maj 1935 i Hedensted sogn, Hatting herred, Vejle amt og blev begravet 6 Jun. 1935 på Hedensted Kirkegård, Vejle amt 17.)


Billede

Kilder


1 Korning kirkebog, 1857-1880 opslag 206/7.

2 Sindbjerg kirkebog, 1844-1864 opslag 45.

3 Hedensted kirkebog, 1933-1941 opslag 237.

4 Løsning kirkebog, 1855-1877 opslag 175.

5 Løsning kirkebog, 1855-1877 opslag 318.

6 Hedensted kirkebog, 1865-1877 opslag 144, nr. 22.

7 Hedensted kirkebog, 1865-1877 opslag 168.

8 Korning kirkebog, 1858-1875 opslag 36.

9 -, avisomtale ved ægtefællernes guldbryllup, Hedensted Avis november 1929.

10 Arkivalieronline (www.sa.dk), opslag 227.

11 Arkivalieronline (www.sa.dk), opslag 7.

12 Arkivalieronline (www.sa.dk), opslag 100.

13 Arkivalieronline (www.sa.dk), opslag 144.

14 Arkivalieronline (www.sa.dk), opslag 55.

15 Arkivalieronline (www.sa.dk), opslag 98.

16 Hatting kirkebog, 1842-1850 opslag 77.

17 Hedensted kirkebog.


Hjem | Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 3 Dec. 2017 med Legacy 9.0 fra Millennia