ANDREAS Laursen

  Notater:

Min oldefar. Tilknyttet bevægelsen De Stærke Jyder

  Begivenheder i hans liv:

• Dåb, 11 Jun. 1854. fremstillet i kirken - tvilling

• Flytter, 12 Maj 1860. med sine forældre og søskende fra Sindbjerg sogn til Sæbberup by, Løsning sogn.

• Konfirmation, 19 Apr. 1868, Løsning Kirke, Vejle amt. ⁴ kundskab mg, opførsel mg

• Flytter, 3 Apr. 1869. ⁵ fra Løsning til Hedensted - 15 år, bondearbejder

• Folketælling, 1 Feb. 1870. ⁶ 15 år, i sin fars hushold i Sæbberup by, Løsning sogn

• Flytter, 22 Feb. 1870. ⁷ fra Hedensted til Øster Snede - 16 år, tjenestetyende (til- og afgangslister findes ikke for Øster Snede)

• Flytter, 2 Maj 1874. ⁸ fra [Øster] Snede til Korning - 20 år

• Fadder, 1877. til søsteren Marens søn - bopæl i Korning

• Forlovere, 1879. Niels Peter Jørgensen og Laurs Madsen

• Bopæl, 1879. ved vielsen noteret af Hedensted

• Folketælling, 1 Feb. 1880. Remmerslund By, hus nr. 4, Hedensted sogn, Hatting herred, Vejle amt / 25 år, daglejer - hans kone Ane Else Knudsen 30 år.

• Folketælling, 1 Feb. 1901. ⁹ Hedensted matr. 15d, Hedensted sogn / daglejer ved agerbruget - hans kone - deres børn Mette Marie, Mette Knudsine og Laurits - hans svigermor, som modtager fattighjælp.

• Folketælling, 1 Feb. 1906. ¹⁰ Hedensted Mark matr. 15d, Hedensted sogn / landbruger og arbejdsmand - hans kone, husmor - deres søn Laurids - plejebarn Anton Christensen - hans svigermor Mette Jensdatter.

• Folketælling, 1 Feb. 1911. ¹¹ Rimmerslund matr. 8hs, Hedensted sogn / landbruger - hans kone - deres søn Lauritz, bødkerarbejder

• Folketælling, 1 Feb. 1916. ¹² Rimmerslund matr. 2c, Hedensted sogn / landbruger - hans kone Ane Else

• Folketælling, 5 Nov. 1925. ¹³ Hedensted by, Hedensted sogn / ægtefællerne har pension, bor hos deres datter Dorthea Katrine

• -, 29 Nov. 1929. guldbryllup - se avisomtale nederst på siden

• Folketælling, 5 Nov. 1930. ¹⁴ Hedensted by matr. 8bl / en af fire familier, modtager aldersrente

• Ved død, 1935. fhv. boelsmand

"De stærke Jyder" (de opvakte). Kaldes også "De vakte", "De gammelstærke" og "De gamle Hellige"

De stærke Jyder er en lægmandsbevægelse geografisk afgrænset til egnen mellem Horsens og Vejle, hvor de i 1800-tallet og i begyndelsen af forrige århundrede satte deres umiskendelige præg på Øster Snede, Løsning-Korning, Hedensted, Gadbjerg, Rårup og Uldum-Langskov sogne. Iflg. traditionen er det Peter Larsen Skræppenborg, som i 1840'erne benævner dem "De stærke Jyder", en benævnelse, som de synes at have taget til sig.

Begyndelsen.
"De Stærke Jyder"s bevægelse udspringer af vækkelserne i Uldum-Langskov og Rårup sogne i Vejle amt, under ledelse af Peder Frandsen og Peder Laursen.
Peder Frandsen (Rytter) (1737-1810), født i Tyrsting sogn, blev som dragon en dag kommanderet til gudstjeneste i Værum Kirke ved Randers, hvor biskop Niels Sørensen Vedels pietistiske forkyndelse betød en omvendelse for den indtil da noget viltre Peder. Efter tjenestetiden bliver han tjenestekarl i forskellige sogne i Horsens vesteregn. Med sin stærke forkyndelse rundt om på de steder, hvor han er karl, samler han ret hurtigt en kreds omkring sig. Hans indflydelse ses i Korning og Tamdrup og først og fremmest i Uldum-Langskov.
Peder Laursen (Fredensbjerg) (1763-1835) var gennem egne studier nået frem til et afgjort luthersk standpunkt og samler omkring 1790 en kreds omkring sig på sin gård i Rårup. I 1804 udgiver han sin egen lille bog "Et ufuldkoment Sangoffer i nogle visse Tilfælde" med egne salmer og nogle enkelte kendte salmer udvidet med hans egne tilføjede vers. Han er ikke medunderskriver på Forbundsdokumentet i 1824, da han på det tidspunkt har taget afstand fra andre kredse i området (på Ilkjærgård og i Korning) på grund af disses sværmeriske tendenser.
Disse to blev inspirerende for mange i bevægelsen og for dens senere ledere.

Hans Nielsen, bysmed i Korning, blev omvendt i 1797 (måske af Peder Frandsen), hvorefter man begynder at holde møder i smedjen. Hans døtre er gift med sønner af Mathias Nielsen, Ikjærsgård i Rårup og sandsynligvis som følge heraf kom forbindelsen til kredsen i Rårup i stand.

I 1824 slutter en flok opvakte i området pagt med hinanden på "Ikjærgård" i Rårup sogn med det skriftlige "Forbundsdokumentet af 13. juni 1824": "...for Guds allerhelligste Ansigt at forblive ved Guds rene Ord og Luthers Lærdom...". De første underskrivere er Mattias Nielsen og Anne Thomasdatter (hans kone), Ikjær og Hans Nielsen og hustru, Korning.

Kampen om Luthers sande lære.
I 1791 udkom "Balles Lærebog", og i 1798 kom "Evangelist-christelig Psalmebog". "De opvakte" betragtede de nye bøger som falsk lærdom og nægtede at lade deres børn undervise efter dem. Modstanden kostede dagbøder og tugthusstraf, men de holdt ud. Problemet, som De stærke Jyder så det, var i begge tilfælde den rationalistiske kristendom, som i oplysningstiden havde sneget sig ind i teologien: En forstands-, dyds- og fornuftskristendom, som forstyrrede "de stærkes" fokusering på, at frelsen alene sker ved Guds nåde.

Katekisme-striden.
Den 6/3 1814 skriver Mathias Nielsen til Grundtvig "Vi kand ey antage den nye Lærebog til vore Børn Da det er en fordømmelig Synd at gaae imod sin Samvittighed og antage en Læredom Som ey er Lutersk".
[1] "Luters Lærdom lærer og advarer imod Dievlens fristelse, Men den nye Lærebog tier gandske stille dermed ligesom Dievelen ikke var til eller ville giøre os skade"
[2] "Den nye Lærebog lærer at den almindelige fordervelse hos menniskene bestaar fornemlig deri at de ikke bruge deres forstand til sund eftertanke, Pontoppidans forklaring lærer at vor forstand er ved syndefaldet formørket og Heel blind i guddommelig ting, Og hvorledes skulle vi bruge den til sund eftertanke, Vi kand io ey fordre af en blind den skal see, Den maa først ved guds aand oplyses"
[3] Den nye lærebog lærer at den Helligaand virker med os til forbedring, Men Luters Lærdom og den børnelærdom vi har Lærer at den Hellig aand giør det allene uden nogen vor medvirken"
[4] "Den nye Lærebog lærer at vi ved Dyd og fremgang i dyd og Gudsfrygt giøres duelig til at modtage den Salighed Christus forhvervede os, Men Luters lærdom lærer at vi bliver salig af blotte Naade før vi har giort nogen fremgang i dyd og Guds frygt, vi maa først være i en Salig tilstand førend det kand kaldes dyd og gudsfrygt"
[5] "Den nye lærebog lærer at vi maa tragte efter at forhverve os ære blandt vore medmennisker ved Retskaffenhed og flid i vor lovlige kald, Det er imod Jesu lære, Som siger at de have deres løn borte Som tragter efter ære hos mennisken"
(Det kongelige Biblioteks Grundtvig arkiv fasc. 422, her efter gengivelse hos Niels Thomsen, side 112ff)

Konfirmation.
Forældrene stillede krav om, at "Pontoppidans lærebog" og Kingos Salmebog blev anvendt i konfirmandundervisningen. I Øster Snede Sogn klager præsten i 1835 over, at børnene bliver konfirmeret i det nærliggende Rårup sogn med en mere velvillig præst. Herefter får pastor Bechmann i Rårup sogn pålæg om ikke at konfirmerer børn, som ikke må læse Balles Lærebog. Pastor Bechmann og hans forgænger i Rårup sogn konfirmerede flere af de vaktes børn, ikke kun fra Øster Snede men også fra Lundum, Korning, Hedensted, Grejs, Langskov og Kollerup.

Skolens undervisning af børnene.
Kampen om lærebøgerne kom til at strække sig over 30 år.
Først i 1838 blev striden endelig løst, da repræsentanter for De stærke Jyder fik foretræde for den enevældige Frederik VI og disse alfaderlige kongeord: >Gå da hjem kære børn og undervis jeres børn efter de bøger I finder ret<. Kongen havde ellers hidtil hverken været til at hugge eller stikke i, men var formentlig tøet op, fordi man havde indset det uholdbare i at fortsætte striden, som satte folk fra hus og hjem. Kongeordene blev fulgt op af en kancelliskrivelse af 15/1 1839 som gav de vakte ret til selv at drage omsorg for deres børns religionsundervisning og at få dem konfirmeret efter de "rette" bøger.
Den første private skole opføres i 1839 og i løbet af 1840'erne bygges syv skoler. Andre steder foregår undervisningen længe i læreren eller en gårdmands hjem eller at de vakte efter tur var værter for skoleundervisningen.

"De stærke Jyder"s privatskoler.
Glattrup, Rårup sogn (1839-1875)
Kragelund, Øster Snede sogn (1840-1963)
Sindbjerglund, Sindbjerg sogn (1840-1902)
Remmerslund, Hedensted sogn (1841-1945)
Korning, Korning sogn (1841-1942)
Gl. Sole, Øster Snede sogn (1842-1965)
Vindelev (1847-1867)
Glattrup Mark, Rårup sogn (1849-1927)
Lundum, Lundum sogn (1880-1920)
Kragelund Fælled, Øster Snede sogn (1895-1948)
Løsning, Løsning sogn (1906-1968)
Bøgballe, Øster Snede sogn (1911-)
Bølling ved Egtved nogle få år

Kingos salmebog.
For "De stærke Jyder" var Kingos salmebog udtryk for genuint lutherske tekster og den rette salmetone.
Når præsten og degnen stemte i med en salme fra den nye salmebog, så tog "de stærke" deres gamle Kingo-salmebog op af lommen og sang efter den - og de vandt "krigen". Hjemstavnsdigteren Sigurd Elkjær giver i bogen "Hans Nielsen Smed" en levende skildring i digterisk form af en sådan sangerdyst i Korning Kirke.
Først med Den Danske Salmebog i 1953 blev deres modstand mod andre salmebøger for alvor brudt. I Øster Snede Kirke blev man ved med at synge efter Kingos salmebog helt op til 1966

Kilder:
De stærke Jyders Mindestuer, Kærvej 11, Gammelsole
Hans Borup Jakobsen: "De stærke Jyder", 1976
Herluf Hegnsvad: "De stærke Jyder" i "Vækkelsernes Frembrud i Danmark i første halvdel af det 19. Århundrede", bind 4, 1967
Inger Hartby: "Guds jyske krigere", 2004 (WEB)
Johs. Enggaard Stidsen: "hold fast ved det du har...!", 2002
Jørgen Steens: "De Stærke Jyder", Kristeligt Dagblad 25/8 2003 (WEB)
Niels Thomsen: "De stærke Jyder og Haugianerne", 1960

ANDREAS gift med ANE ELSE Knudsen, datter af KNUD Hansen og METTE Jensdatter, den 29 Nov. 1879 i Korning Kirke, Vejle amt.¹ (ANE ELSE Knudsen blev født den 20 Jun. 1849 i Hatting sogn, Hatting herred, Vejle amt, dåb den 12 Aug. 1849 i Hatting Kirke, Vejle amt,¹⁵ døde den 30 Maj 1935 i Hedensted sogn, Hatting herred, Vejle amt og blev begravet den 6 Jun. 1935 på Hedensted Kirkegård, Vejle amt ¹⁶.)

  Ægteskabsnotat:

Avisnotits: "Guldbryllup i Hedensted.
Et stræbsomt og agtværdigt Ægtepar, fhv. Husmand Andreas Laursen og Hustru, Hedensted, kan Fredag den 29. ds. fejre deres Guldbryllup.
Det er en lang og til Tider trang Arbejdsdag, de to gamle Mennesker kan se tilbage paa, men de har ikke af den Grund tabt Humøret, tværtimod har Alderen givet dem et friskt Livssyn og Tilfredshed med de Kaar, de gennem deres Tid har naaet. Andreas Laursen er nu 76 Aar, og Else har rundet de 80 Aar. I deres 50-aarige Ægteskab har de troligt delt Livets Sorger og Glæder uden at knurre mod Skæbnen, der nog næppe, og navnlig ikke i de første Aar har taget paa dem med Fløjlshandsker. Andreas kan fortælle om, hvordan han i sine yngre Dage maatte udføre en lang Dags Arbejde for 50 Øre om Vinteren. Om Foraaret, naar Dagene blev længere, steg Daglønnen til 1 Kr., og et saa stort Beløb kunde faa Elses Øjne til at Straale ved Tanken om al den , der nu kom til Huse! Efterhaanden voksede Familien, og der blev flere Munde at mætte, og Else maatte anvende al sin Omtanke for at faa Pengene til at slaa til. Der var fem Børn i Ægteskabet, heraf er en datter Død som voksen, de øvrige er alle gifte og i gode Stillinger. Efter at Andreas i nogle Aar havde arbejdet som Daglejer og sparet sig en lille Skilling sammen, købte han en lille Ejendom på Rimmerslund Mark, og samtidig med, at han med sin Hustrus Hjælp passede Ejendommen, fortsatte han med sit Arbejde, hvor der var en skilling at tjene, og desuden passsede han Arbejdet som Fyrbøder ved Hedensted Kirke. Dene Bestilling har han trolig passet i ca. 40 Aar indtil i Fjor. For nogle Aar siden solgte han sin Ejendom og flyttede ned til Stationsbyen, og her har han endnu, trods sine 76 Aar, ikke fundet det betimeligt at "lægge op", men i Ny og Næ tager han en Dags Arbejde, hvor det byder sig.
De to gamle Mennesker er efter deres Alder forholdsvis raske, dog kniber det lidt for Andreas med Synet og Hørelsen. De glæder sig begge til Festdagen, og da de al deres Tid har boet i Hedensted Sogn, vil der sikkert blive vist dem megen Opmærksomhed paa deres Guldbryllupsdag."