pil
THORGILS Sprakeleg
(-1009)
SVEND Tveskæg af_Danmark
(Omkr 0960-1014)
ULF Thorgilssøn Jarl
(0985-1026)
ESTRID Svendsdatter
(-1000)

SVEND Estridsøn af_Danmark
(Ca. 1019-1076)

 

Familie

Ægtefæller/børn:
1. Ukendt

SVEND Estridsøn af_Danmark

  • Født: Ca. 1019, England 1
  • Ægteskab (1): Ukendt
  • Død: 1076 i en alder af ca. 57 år
  • Begravet: Roskilde 1
Billede

  Notater:

Min 24 x tipoldefar.
Billede: Rekonstruktion af Svend Estridsens hoved ud fra hans kranium, indmuret i en søjle i Roskilde Domkirke
Den Danske Kongerække; Dansk Biografisk Leksikon Svend 2. Estridsen

Billede

  Begivenheder i hans liv:

• -. voksede op i England

• Erhverv, 1047. 1 bliver konge af Danmark ved kong Magnus død (Magnus er frillesøn af den norske konge Olaf 2. den Hellige)

• Gift 1. gang: med Gunhild. 1 datter af Svend Jarl Håkonsen og Holmfrid Olofsdatter.
Pave Leo 9. tvang Svend til at opløse ægteskabet, fordi de efter kirkens retsopfattelse var for nærtbeslægtede [se note under hans mor Estrid]

• Barn. 2 i 1. ægteskab: Svend; hans søn Henrik Skadelår (dør i slaget i Fodevig 1134 mellem Erik Emune og kong Niels); Henriks søn Buris Henriksen

• -. 1 Han arbejdede for et godt forhold til kirken og havde mange forbindelser til den internationale kirke - han var mere boglærd en vanligt for tidens fyrster, og han fortalte Adam af Bremen om den tidligere danske historie

• -. 3 Ved hans tiltræden var den danske kirke meget svagt organiseret, med kun een jysk og een østdansk biskop. Nu blev den reorganiseret og fuldt udbygget. Tidligt i sin regering har han opnaaet pavelig velvilje overfor sin plan om at oprette et selvstændigt nordisk ærkesæde, og han forstod at udelukke ærkebispen i Hamborg fra al reel indflydelse paa den danske kirke.Rigets frigørelse fra det tyske ærkesæde har dog ingenlunde betydet ønske om isolation; tværtimod har kong Svend fra først til sidst arbejdet for en snæver og direkte tilknytning til paven i Rom, og han har stort set altid mødt velvilje paa højeste sted

• -. 3 Det er i Svend Estridsens tid, at overgangen fra vikingerige til nationalstat indledes. Kongedømmet skifter karakter; den rene hærkonge forsvinder, og kongen faar samfundsmæssige funktioner efter vesterlandsk forbillede.

• -. 1 havde siden flere hustruer og friller, med hvem han fik et stort antal børn

• Børn. 4 5 af hans sønner, alle frillebørn, blev efter tur konge af Danmark:
Harald Hen (ca. 1040-1080), konge af Danmark 1074/76
Knud den Hellige (ca. 1042-1086), konge af Danmark 1080
Oluf Hunger (1050-1095), konge af Danmark 1086
Erik Ejegod ( 1060-1103), konge af Danmark 1095
Niels (ca. 1064-1134), konge af Danmark 1103
Endnu en søn, Svend Korsfarer, vandt stort ry for sin modige kamp mod tyrkerne på det 1. korstog

• Ved død. Om hans dødsår har der hersket uenighed blandt forskerne. Han døde formentlig den 28. april 1074 (nogle kilder peger på året 1076 ) i Søderup i Sønderjylland , hvor der formentlig lå en kongsgård (i Kong Valdemars Jordebog fra 1231 er kongsgården i Søderup ("Sudthorp") nævnt som en af de seks kongsgårde i Sønderjylland). (Wikipedia)

• -. begravet i Trefoldighedskirken i Roskilde


Billede

SVEND havde flere hustruer og friller.


Billede

Kilder


1 -, Ole Fenger: Danmarkshistorien bind 4, red. Olaf Olsen. Gyldendal & Politiken, 1989.

2 Otto S. Brenner: "Nachkommen Gorms des Altes", Lyngby, 2. udgave (reprint 1978), side 4.

3 -, Aksel E. Christensen "Mellem Vikingetid og Valdemarstid" i Historisk Tidsskift, 1966 - www.historisktidsskrift.dk.

4 -, Ole Fenger: Danmarkshistorien bind 4, red. Olaf Olsen. Gyldendal & Politiken, 1989. .... Bricka, C.F., udg.: Dansk Biografisk Leksikon 1932-1944 (www.rosekamp.dk).


Hjem | Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 10 Nov. 2024 med Legacy 9.0 fra MyHeritage; Ophavsret og vedligeholdelse af hanne.havnevej@gmail.com