pil
EBBE Skjalmsen (Hvide)
(-1151)
SUNE Ebbesen (Hvide)
(-1186)

Andreas (Anders) Sunesen (Hvide)
(Ca. 1160-1228)

 

Familie

Andreas (Anders) Sunesen (Hvide)

  • Født: Ca. 1160 1
  • Død: 24 Jun. 1228, Skåne i en alder af ca. 68 år 2
  • Begravet: Lund Domkirke, Sverige 3
Billede

  Notater:

I sin styrelse var Anders Sunesen ivrig for de kirkelige ideers gennemførelse, men tillige sagtmodig, mild og fredsommelig. Sammen med sin bror, biskop Peder, mæglede han forliget 1203 hvorved Lauenburg blev overgivet til Valdemar 2., imod at Grev Adolf III af Holsten blev frigivet, og senere virkede han for den oprørske Biskop Valdemars løsladelse (1206).
På et sjællandsk kirkemøde fik han vedtaget love om bod og kirkeorden, i sit ærkestift fik han gennemført bispetiende, der havde kostet Absalon hårde kampe, og ved mild formaning og sit eget rene eksempel fik han præsternes cølibat stærkere gennemført.
(fra Wikipedia-kilde Dansk Biografisk Leksikon )

"Lige fra sin tidligste ungdom hengav han sig til lærde sysler og prydede sin opførsel med streng sædelighed. Til stadighed virksom i sin konges ærinde forstod han altid at tøjle kødet ved stærk afholdenhed. Han fraveg ikke engang denne afholdenhed, dengang han var i forretninger ved pavens hof. Tværtimod viste han sig som en herrens korsdrager og spiste aldrig en bid om fredagen" (fra Arnold af Lübecks samtidige skildring, gengivet af Michael Kræmmer).

Biografi i Dansk Biografisk Leksikon Anders Sunesen

Billede

  Begivenheder i hans liv:

• Uddannelse. 2 ungdomsårene tilbragte han efter Absalons tilskyndelse med filosofiske og teologiske studier i Paris, fortsatte dernæst med at studere retsvidenskab i Bologna og England

• Erhverv. 4 tiltræder efter sin hjemkomst som provst i Roskilde under sin bror Peder, der er biskop sammesteds

• Erhverv, senest 1194. 5 desuden Kong Knuds kansler - optrådte som diplomat ved kurien og i Frankrinng. Ved anden lejlighed mæglede han på kongens vegne i en fiskeristrid på Sjælland og da sammen med andre medlemmer af Skjalmdslægten - Saxo Grammaticus fremhæver i forordet til sin Gesta Danorum, at Anders Sunesen ved sin overlegne dygtighed hævede kanslerembedet til noget langt højere, end det før havde været.

• Erhverv. 2 samtidig domprovst i Roskilde, hvor hans bror er biskop

• Erhverv, 1201-1224. 6 ærkebiskop i Lund efter Absalons død. Paven stadfæstede ham tillige som Sveriges primas og sendte ham palliet, det ærkebiskoppelige værdighedstegn. Snart efter besteg Valdemar 2. Sejr tronen; Anders Sunesen kronede ham, og han genvandt meget af hvad ærkesædet under Eskil havde måttet afstå til kronen - Særlig betydning fik han som korstogsprædikant og leder af missionen i de baltiske lande; Fra 1203 prædikede han korstog mod esterne, der havde dristet sig til landgang i Blekinge, og 1206 fik han af paven tilladelse til at indsætte en biskop over de folk, han måtte omvende. I Riga, holdt han teologiske forelæsninger for de tyske missionspræster og rådede dem til mildhed mod hedningerne

• -, 1219. 7 er han med på Valdemar II Sejrs korstog til Estland og forbliver på stedet som statholder og i indædt kamp om sjæle og magt mod Riga-bispen og Sværdridderne.Ramt af spedalskhed vendte han tilbage til Danmark i 1221, i håb om at at trække sig tilbage. Da paven ikke godkendte valget af hans efterfølger, styrede han embedet til 1223

• -. 2 han var en af landets mægtigste og rigeste mænd og skænkede rige gaver til Lunds domkapitel. På en af sine gårde i Lund havde han grundlagt det første dominikanerkloster i Danmark (1222 )

• -. 8 hans forfattervirksomhed er ikke banebrydende, og i verdenslitteraturen indtager den ikke nogen høj plads, men dog er han Danmarks eneste store middelalderlige teolog . Hans vigtigste værk er Hexaëmeron, et teologisk skabelsesdigt skrevet på heksameter, bestående af 8.040 vers

• -, 1223. 4 trækker han sig tilbage til Ivø i Skåne - lider af en smertefuld giftsygdom

• -, 1224. 3 trådt tilbage som biskop. Bevilgedes og besad formentlig til sin død dele af bispegodset som indtægtskilde. Af Lunds gavebog fremgår, at Andreas havde været gavmild over for kapitlet, især ved at overlade det biskoppelige indtægter, og at han ved sin død bl.a. overlod dem sin bogsamling på omkring 40 bind bestående af skolastisk og kirkeretslig litteratur.
Også i Sorø Kloster husket som en velgører. Skænkede klostret noget bispetiende og var drivkraften i at få finansieret bygningen af møllediget. Skrev den såkaldte parafrase af Skånske Lov, en latinsk oversættelse og bearbejdning af den dansksprogede lov, og kan muligvis have været ophavsmand til lovkomplekset som sådan.


Billede

Kilder


1 -, Michael Kræmmer: "Den hvide klan", 1999.

2 Bricka, C.F., udg.: Dansk biografisk Lexikon 1887-1905 (http://runeberg.org/dbl/).

3 Michael Kræmmer: "Efterslægtstavle for Skjalm Hvide" i Danmarks Adels Årbog 2009-2011 (side 525-646), side 583.

4 -, Michael Kræmmer: "Kongemordernes slægt", 2007.

5 Bricka, C.F., udg.: Dansk biografisk Lexikon 1887-1905 (http://runeberg.org/dbl/). .... -, Erik Skyum Nielsen: "Kvinde og Slave", 1971, side 177.

6 -, Michael Kræmmer: "Kongemordernes slægt", 2007. .... Wikipedia. .... Bricka, C.F., udg.: Dansk biografisk Lexikon 1887-1905 (http://runeberg.org/dbl/).

7 Bricka, C.F., udg.: Dansk biografisk Lexikon 1887-1905 (http://runeberg.org/dbl/). .... -, Michael Kræmmer: "Den hvide klan", 1999.

8 Wikipedia, kilde: Salmonsens Leksikon.


Hjem | Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 10 Nov. 2024 med Legacy 9.0 fra MyHeritage; Ophavsret og vedligeholdelse af hanne.havnevej@gmail.com