Leif Jacob Blædel

  Notater:

Kort biografi i Dansk Biografisk Leksikon Leif Blædel

  Begivenheder i hans liv:

• -, 5 Apr. 1923. navngivet af sin far

• WW2, -1945. medlem af BOPA; Modstandsaktivitet: Industrisabotage, Sabotage

• Erhverv, 1947-1986. ² journalist ved Information, desuden 1967- 1972 redaktør af forbrugerbladet Tænk

• Erhverv, 1986. ³ journalist på Weekendavisen

• Nekrolog, 28 Feb. 2012. ⁴ Folk, der sympatiserer med kulturradikalismen, må se i øjnene, at en af de sidste ægte kulturradikale af den generation, der med rette kan kalde sig noget sådant, forsvandt tirsdag. Med Leif Blædels død efter kort tids sygdom har det danske samfund desuden mistet en betydelig journalist og kritiker. En rastløst flittig publicist rodfæstet i borgerlig ordentlighed og redelighed, i troen på det saglige og oplysningens betydning, bevidst om de grundlæggende faglige værdier, som var Blædels brændstof og hans forudsætning for radikalismen og lidenskaben for arbejdet. Leif Blædel søgte i sin på én gang klassiske og banebrydende journalistik bestandigt bagom det dogmatiske, bagom overtroen, flommen og flosklerne, afdækkede bortforklaringer, fornægtede vrøvl og afslørede det forløjede. Han skelede aldrig til persons anseelse, eller om han var bekendt af de folk, mod hvem han mente udboring og kritik var fornødent. Han mente, hvad han skrev, han skrev, hvad han mente, og han mente meget.
I 39 år fra 1947-86 prægede Leif Blædel dette blads spalter. Signaturen bl var på linje med Outzes lille o pejlemærke for læserne. Her stod på print, om man var enig eller ej, altid noget, der var værd at læse, det uafviseligt væsentlige; om det var lederen, hvor skribenten knivskarpt gik i kødet på kritisable forhold i retssystem og magtens korridorer, om det skete under pseudonymet Jean de France i de dengang nyskabende vin- og madanmeldelser; eller i den store journalistiske afsløring som til tider blev iværksat med skæg og blå briller. Eller med årene i Blædels specialitet: kritik af radio og tv. Her nåede han vidt med sin enkle og indlysende journalistisk empiriske metode, hvor han beskrev, hvad der blev vist og sagt og af disse præcise iagttagelser drog sine kritiske og polemiske slutninger. Blædels faste spalte var hhv. beundret, frygtet og afskyet, men læst. Fjender fik Blædel, ikke at forglemme i Ekstra Bladet, hvis menneskeforfølgelse han foragtede og bekæmpede med næb og kløer. Da en EB-journalist i 1982 fik Cavling-prisen for en kampagne, Blædel mildt sagt ikke mente stod distancen, sendte han i protest sin egen Cavling-statuette retur. Den havde han fået 10 år før for sin kildekritiske metode, og så var prisen jo pludselig meningsløs.
Leif Blædel, der var en venlig, hjælpsom og blufærdig mand, havde ikke sine kritiske evner fra fremmede. Hans far Nic. Blædel, den markante udenrigsredaktør på Berlingske Tidende i 1930'erne, skrev bogen Forbrydelse og Dumhed i modigt opgør med Nazityskland og blev efter tysk pres fjernet.
Blædel var livet langt bevidst om ytringsmulighedernes skrøbelighed, men gav i øvrigt ikke noget for det enøjede og fanatiske i trykkefrihedsselskaber og andre dogmatiske forsamlinger.
Hvor Blædel hver gang trak i harnisk var over for politikeres og kriminaljournalisters nemme populisme i følsomme sager. Blædel protesterede, når pressehetzen satte ind mod eksempelvis pædofile, hvilket mere end én gang indbragte ham tilnavn af Rasmus Modsat. Det tog han i sin kamp mod justitsmordet som en udmærkelse.
Leif Blædel blev berettiget tildelt PH-prisen i 1969. Ikke fordi PH var den unge Blædels ven og mentor, men engagementet og kravet om kvalitet i tingene førte ham naturligt til at efterfølge PH som redaktør 1967-72 af forbrugerbladet Tænk.
I 1986 kom det til et brud med Information. Blædel gik siden til Weekendavisen, hvor han skrev frem til sin død. To dage før Blædels død, døde også hans hustru gennem 60 år, skuespilleren Annegrethe Nissen. Parret efterlader sig datteren, forfatteren Sara Blædel. Leif Blædel blev 90 år. Hans betydning og inspiration for dansk kritisk journalistik er uvurderlig.