pil pil
CLAUS von_der_Wisch
(-Efter 1469)
GODSKE von_Ahlefeldt
(Omkr. 1400-Ca. 1475)
VOLF von_der_Wisch
(-Ca. 1480)
BEKE von_Ahlefeldt
(-1461)
HENNEKE von_der_Wisch
(-1500)

 

Familie

Ægtefæller/børn:
1. SALOME von_Ahlefeldt

HENNEKE von_der_Wisch

  • Ægteskab (1): SALOME von_Ahlefeldt før 1475 1
  • Død: Feb. 1500, Holsten 2

   Dødsårsag: faldt i slaget ved Hemmingstedt, Ditmarsken.

Billede

  Notater

Min 12x tipoldefar

Billede

  Begivenheder i hans liv:

• Besiddelser. 2 3 Eisbøl ved Haderslev (1475) og Dänisch Nienhof (1490) - erste überlieferte Besitzer von Kaltenhof und Dänisch-Nienhof kommt 1486 (gegen 1500) Henneke van der Wüsche tho Nyenhaue (1450\endash 1500) vor, sodann 1533 Jürgen von der Wisch (Jørgen Wisch, 1488\endash 1572) Ehemann von Margrethe Rantzau (1485\endash 1589), deren Sohn Oswald von der Wisch (* 1521; † 15. Juni 1591), darauf sein Sohn Claus von der Wisch (* 1552; † 6. November 1621). Claus von der Wisch starb unbeerbt. - Das Adlige Gut Kaltenhof im Gebiet der Gemeinde Dänischenhagen reichte von der Mühlenau im Süden bis zum Wald Ochsenkoppel im Norden, sowie vom Brandsbek im Osten bis nach Stramsrade im Westen. Es umfasste den Wald Stodthagen mit Gehege Krück, den Wald Ochsenkoppel und Mückenbrook und das Kaltenhofer Moor, sowie den Meierhof Sturenhagen

• Børn. 4 Benedict, Henneke (Henrik), Jørgen, Christiane, Salome, Dorothea og Johan

• -, 1476. 2 til vitterlighed for sin svoger Hans von Ahlefeldt, udstedte 1490 et løftebrev til Volf Pogwisch Hennings søn

• -, 1500. 2 tilskrev Marianerne i Flensborg en årlig rente af 500 mark, som stod i landsbyen under Ejsbøl

• Ved død. 5 Hennicke van der Wisck

• Linje. 6 Den nyere slægt, stamfar til linjen Dänish Nienhof


Toget til Ditmarsken 1500

I februar 1500 samler Kong Hans en hær bestående af en dansk og nordtysk adelig rytterhær samt en styrke på 4000 professionelle lejesoldater, den Sachsiske Garde (den "Sorte Garde"), under landsknægtføreren junker Schlenitz. (Angivelse af hærens samlede størrelse varierer fra kilde til kilde - fra 10.000 mand på Tøjhusmuseets planche til 15.000 i artiklen fra Dagbladet Arbejderen).
Han vil tvinge det uafhængige bondesamfund Ditmarsken til at anerkende ham som deres hertug.
Den enorme hær medbringer ud over våben og rustningen alskens luksusvarer, som tillader adelsmændene at fortsætte deres luksuøse liv i felten. Derfor kommer den kun langsomt frem. Mange af adelsmændene ser nærmest krigen som en fornøjelig udflugt og regner med en nem sejr over de utrænede og dårligt udrustede bønder.
Det er hård frost, og vejene er fremkommelige.
Den 14. februar når hæren byen Meldorf, som besættes og udsættes for bestialsk plyndring af landsknægtene. Behandlingen af Meldorf vækker rædsel hos en del af ditmarskerne men også had og hævntørst, og byerne nord for Meldorf samler en styrke på 4-6000 mand under anføreren Wolf Isebrand, som går i stilling langs vejen til landsbyen Hemmingstedt, midt ude i marsken. Vejen fra Meldorf mod nord til Hemmingstedt er et smalt marskdige omgivet af sumpet marsk og med dybe grøfter på hver side. På denne vej, ved et sted som på plattysk hedder Dusind Duwels Werk, bygger en del af Wolf Isebrands hær en kraftig barrikade med kanoner og fodfolk og en reservestyrke, og resten af styrken sendes ud til digerne for at åbne for havet og oversvømme marsken, når det rette øjeblik er inde.
Den 17. februar bryder Kong Hans' hær op fra Meldorf i tøvejr og sneslud og begiver sig mod nord med Hemmingstedt som første mål. Junker Schlenitz har foreholdt kongen det farlige ved at lade hæren rykke frem under disse omstændigheder, men kongen er utålmodig og vil frem, nu har man ligget stille i tre dage. Med Junker Schlenitz og garden i spidsen snor hæren og de jernklædte adelige ryttere sig nordpå ud i marsken fulgt af artilleriet og vogne, hvoraf nogle var tomme, for de var beregnet til det store bytte, man ventede sig.
Ved Dusend Duwels Werk løber gardens frontstyrke ind i ditmarskernes stilling og mødes med en voldsom ild, som er overordentlig effektiv fordi garden er sammentrængt på den smalle vej. I overensstemmelse med traditionel taktik prøver garden at folde ud og angribe stillingen i flankerne, men det er umuligt på grund af de dybe vandfyldte grøfter. Samtidig stiger vandet i den omliggende marsk fordi sluserne ved Nørre Meldorf nu er blevet åbnet.
Gennem flere timer raser et voldsomt blodbad, Der udbryder panik i kongens hær, som hverken kan komme frem eller tilbage. mens bønderne, der kender området og ved, hvor man kan bevæge sig sikker, gang på gang slår til mod danskernes svage punkter. Ditmarskerne har en særlig teknik med springstokke, som tillader dem at sætte over grøfter, og de angriber nu den panikslagne hær i flankerne, samtidig med at den stadig beskydes forfra fra skansen, og ditmarskernes kanonkugler raserer den tæt sammentrængte Sachiske Garde. Efter nogle timers kamp er kongens hær udslettet. Kong Hans må flygte over hals og hoved. Junker Schlenitz og næsten hele landsknægtstyrken er dræbt, og det samme gælder det meste af den adelige rytterstyrke.
Kun ganske få falder i åben kamp. De fleste bliver skudt på afstand, drukner i mudderet eller bliver jaget og dræbt af ditmarskerne, når de forsøger at flygte. Trænet med mad, våben, krigskasse og andet af værdi er faldet i ditmarskernes hænder.
Henved 70 mand af det slesvig-holstenske ridderskab måtte lade livet, og flere af de mindre adelsslægter fik ved den lejlighed dødsmærket. Af Ahlefeldterne faldt ialt 11 mand, 6 af slægterne Pogwisch og Sested, 4 af slægterne Rantzau og von der Wisch, 3 af slægten Walstorf, 2 Blome'r og Brockdorff'er.

Kilder:
Svend Tranderup Olesen: "Slaget i Ditmarsken år 1500" i Folkeskolens Genmæle, årg. 7, 2004, nr. 1, s.16.
"17. februar 1500 Da danskekongen sank i Ditmarskens mudder", artikel i Dagbladet Arbejderen, 17.2.2012

Billede

HENNEKE gift med SALOME von_Ahlefeldt, datter af BENEDICT von_Ahlefeldt og Ukendt, før 1475.1 (SALOME von_Ahlefeldt døde efter 1515 7.)


Billede

Kilder


1 Danmarks Adels Årbog, 1931 II side 91 + 1982-1984 side 543, 39e.

2 Danmarks Adels Årbog, 1931 II side 91.

3 Wikipedia, tysk.

4 Danmarks Adels Årbog, 1931 II side 91-92.

5 -, Louis Bobé: "Slægten Ahlefeldts historie" bind 1, 1912, henvisninger til indledningen, side 21.

6 Danmarks Adels Årbog, 1931 II side 82 + 91.

7 Danmarks Adels Årbog, 1982-1984 side 543, 39e.


Hjem | Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 19 Okt. 2017 med Legacy 9.0 fra Millennia