pil
Christian Detlev Reventlow
(1803-1849)
Helanius Conrad Reventlow
(1841-1897)

Peter Christian Reventlow
(1867-1954)

 

Familie

Ægtefæller/børn:
1. Irma Kromann

Peter Christian Reventlow

  • Født: 20 Aug. 1867, Grenå Sogn, Djurs Nørre Herred, Randers Amt
  • Dåb: 9 Okt. 1867, Grenå Kirke, Randers amt 2
  • Ægteskab (1): Irma Kromann 14 Maj 1897 i Marstal Kirke, Ærø, Svendborg amt 1
  • Død: 18 Sep. 1954, Ordrup sogn, Sokkelund herred, Københavns amt i en alder af 87 år
  • Bisat: Gentofte, Mariebjerg kirkegård 3 4
Billede

  Notater

redaktør, politiker, forfatter - nogen art af boglig uddannelse fik han ikke efter folkeskolen, men i besiddelse af et umådeligt videbegær uddannede han sig ved egne studier ikke blot i ungdomsårene, men livet igennem og blev uden eksamen en meget vidende mand.
Biografi i Dansk Biografisk Leksikon 1979-1984 Chr. Reventlow

Billede

  Begivenheder i hans liv:

• Erhverv, 1881-1890. 5 ansat ved Bog- og Papirhandel i København

• Militærtjeneste, 1891-1893. 5 Løjtnant ved Kystartilleriet

• Erhverv, 1893-1901. 6 journalist, redaktør. Han havde i sine unge år beskæftiget sig lidt med journalistik og redigerede Vordingborg Avi s nogle måneder 1893 hvorefter han ledede Hjørring Amtstidende til 1897 da han blev redaktør af højrebladet Nordjylland i Ålborg. Han hørte til den fløj i højre der mente at en konservativ politik ikke kunne føres uden om bønderne og indså tidligt at højre burde overlade venstre regeringsmagten. Det bragte ham i modsætning til partiledelsen og 1901 måtte han fratræde redaktionen af Nordjylland

• Erhverv, 1901-1914. 6 redaktør - overtager redaktionen af det hensygnende Lolland-Falsters Stiftstidende i Nykøbing F. som en gruppe store jordbesiddere med tilknytning til de frikonservative skaffede ny kapital. Politisk holdt Reventlow sig uden for partierne og drev ved selvstændig dømmekraft og energisk indsats i lokale sager bladet frem og forpagtede det 1907 til han 1914 trak sig tilbage fra aktiv bladvirksomhed med et godt økonomisk udbytte

• Bopæl. Frisegade 21, Nyhøbing F

• -, 1906-1910. 6 valgt til folketinget som løsgænger i Maribokredsen. Han gik ind for et stærkt forsvar og meldte sig 1909 ind i det forhandlende venstres folketingsgruppe, tiltrukket af de synspunkter som N. Neergaards forslag til forsvarsordning var båret af

• Gift 2. gang: med Johanne (Joe) Olga Martins, 7 Jul. 1911, Frederiksberg Kirke, Københavns amt. 6 7 (1880 - 1967) hun virkede med usædvanlig energi i hjælpearbejdet for hjemvendende sønderjyske krigsfanger og sønderjydske børn, for dansk hjælp til krigshærgede lande, især Østrig og Ungarn og grundlagde og opbyggede Christianshavns vuggestue og daghjem 1927-35

• -, 1916-. 6 omfattende forfatterskab til op i 1940erne. Havde under første verdenskrig overvejende sympati for Tyskland og behandlede krigen og Versaillesfreden i en række skrifter: Krigsaarsager og Kampmaal, 1916, Krigen og vi, 1916, Rusland og Russerne, 1916, Kulturens Fallit, 1919, Folkenes Forbund og Danmark, 1920, Europas Selvmord , 1921, Radiofonien og Verdenssituationen, 1928, og Fra Versaillesfred til europæisk Elendighed, 1932. Tidligt så han at Versaillesfreden ville føre til genopblussen af tysk chauvinisme og påpegede den styrke og fare der lå i nationalsocialismen. Tiltalte den måske hans væsens krav om orden så afskyede og bekæmpede han den ud fra sit syn på friheden som den højeste nødvendighed.
Den anden side af hans forfatterskab prægedes i væsentlig grad af spørgsmål som meningen med livet, døden og universet. 1920 kom hans nutidsfortælling I Blinde, stærkt påvirket af buddhismen, 1924 Breve fra Skærsilden, forkyndende en udogmatisk Jesustro, 1927 Ideer og Mennesker, 1932 Asiatiske Tider og Mand, 1938 Af en Eneboers Betragtninger. Den enkelte og ... samt 1943 Hvad Buddha tærte om Livets Mening. En levende karakteristik af vennen L. V. Birck gav han i Bogen om Birck, 1944. l talrige artikler i blade og tidsskrifter bidrog han til den politiske og kulturelle debat, altid klart og hyppigt med bidende ironi. En ener var han, ensom vel nok på sine gamle dage, men frem skulle hans synspunkter. Efteråret 1940 udgav han Er Kaj Munk ,,Dansk Aandslivs Høvding"? et lille skrift der med udgangspunkt i den hyldest der var ydet Kaj Munk fra ,Rigsdag og Studenter, fra Kirke og Teater, fra Presse og Publikum" stillede det bidske spørgsmål ,hvad er det, man saaledes har krøbet paa Maven, logret med Halen og mimret med Munden for"? Svaret var absolut nedgørende for Munk og for publikum

• Bisættelse. fra Bispebjerg krematorium, ingen gejstlig medvirken


Billede

Peter gift med Irma Kromann, datter af Albert Hansen Boye Kromann og Ukendt, 14 Maj 1897 i Marstal Kirke, Ærø, Svendborg amt.1 (Irma Kromann blev født 29 Nov. 1874 i Marstal sogn, Ærø herred, Svendborg amt, dåb 18 Mar. 1875 i - Hjemmedøbt,8 døde 8 Jul. 1903 i Nykøbing Falster sogn, Falster Sønder herred, Maribo amt og blev begravet 13 Jul. 1903 på Marstal Kirkegård, Ærø 9.)


Billede

Kilder


1 Marstal Handelsplads kirkebog, 1892-1905 opslag 335.

2 Grenå kirkebog, 1866-1875 opslag 16.

3 Ordrup kirkebog, 1944-1954 folio 120.

4 Bispebjerg krematoriums protokol.

5 Bricka, C.F., udg, Dansk Biografisk Leksikon 1932-1944 (www.rosekamp.dk).

6 Gyldendals "Den Store Danske" (www.denstoredanske.dk).

7 Nykøbing kirkebog, 1898-1919 opslag 95.

8 Marstal kirkebog, 1865-1879 opslag 164.

9 Marstal Handelsplads kirkebog, 1902-1934 opslag 186.


Hjem | Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 16 Nov. 2018 med Legacy 9.0 fra MyHeritage; indholdsophavsret og vedligeholdelse af hannethogersen@webspeed.dk